DcH og Corona

Nyhedsbrev vedr. Corona 5. januar 2021

Efter dagens udmelding fra regeringen omkring Corona i Danmark må vi også i DcH tage konsekvensen af situationen.
Hovedbestyrelsen anbefaler derfor at al aktivitet i DcH lukkes ned fra den 6. januar og indtil vi igen kan forsamles flere end 5 personer.
Der er ikke nogen aktiviteter i DcH, som er så vigtige, at vi ikke skal overholde anbefalingerne om at blive hjemme og ikke mødes med nogen uden for husstanden.

Så ingen træning, ingen konkurrencer, ingen møder eller kurser eller anden aktivitet, der kræver fysisk fremmøde.

Med hensyn til kreds og lokalforeningers generalforsamlinger, anbefaler hovedbestyrelsen at udsætte på ubestemt tid, da vi ikke kan stå inde for en digital løsning, som sikrer at alle kan blive hørt.

Vi kan opfordre til at bruge de digitale medier til andre aktiviteter.

Måske skal både kredse og lokalforeninger prøve at få gang i noget, der kan køre digitalt, så vi måske alle kan få noget inspiration til forårets træning.

Vi må nok desværre forberede os på en længere nedlukning, så alle kreative ideer må meget gerne deles, så andre kan få inspiration.

Med venlig hilsen
Annette Lunau
Landsformand

 

Link til Politiets Corona side

Link til Sundhedsstyrelsens Corona Virus side

Du finder plakat med Sundhedsstyrelsens retningslinjer

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Forebyg-smitte-mod-coronasmitte

Ellers opfordrer vi til at følge med på Sundhedsstyrelsens sider og i medier med yderligere tiltag og retningslinjer.


Nyheder

Sponsorer