DcH Logo

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Nogle cookies er nødvendige for at siden fungerer, mens andre hjælper os med at analysere trafik og vise relevant indhold.

Hvalpesiden

Hvalpesiden dækker over det første år af hvalpens liv. Uddannelsesudvalget, vores dygtige adfærdskonsulenter og erfarne instruktører går gennem hele processen med hvad det kræver at have hund, udvælgelse (af hvalpen), den første tid, træning, stimulering og meget mere.

Den første tid med hvalp

Reglerne for hvalpen skal være på plads, så den kan lære dem som behovet opstår. Reglerne kan omhandle; ud/ind ad døren, gå i kurven når der kommer gæster, være i møblerne, hoppe op ad folk m.m. Dette har intet med lederskab at gøre, blot almindelig husregler for hunden.

Søvn og ro

Hvalpen skal gerne have 20 timers ro og hvile i løbet af dagen indtil den er 9 måneder gammel. Noget af søvnen/roen får den om natten og når I er på arbejde om dagen. For at hvalpen kan få ro imens i går rundt i hus og have, skal hvalpen lære at blive på sin plads, f.eks. i kurv. Dette læres ved at du giver den en godbid, når den ligger det pågældende sted, med korte intervaller. Intervallerne øges langsomt i løbet af 14 dage. Hvis hvalpen starter forfra, starter du bare forfra uden at skælde ud.

Fodring

Vi anbefaler at hvalpen skal have mad tre gange om dagen indtil den er cirka 6 måneder gammel (hvalpefoder). Derefter to gange om dagen indtil den er et år (enten hvalpe- eller juniorfoder). Herefter kan der nøjes med at give mad en gang om dagen (voksent foder).

Fodringsmetoder

I skål; med eller uden udfordringer, spredt ud i haven, snusemåtte eller godbidder fordelt i løbet af dagen.

Hvalpens anatomi

Hvalpens knogler vokser for at nå sammen det første leveår, og indtil det sker, hænger kroppen kun sammen med muskler og ledbånd. Derfor er det meget vigtigt, at du passer på hvordan og hvor meget din hvalp går i snor og leger, både med mennesker og hunde.

For at skåne din hvalp mod skader, så anbefaler vi følgende:

  • Gåture i snor: Hvalpen skal kun gå tur i snor i max 5 minutter pr. måned den er gammel - altså; er din hvalp ti uger gammel, skal den max gå 12 minutter i løbet af en hel dag. I skov eller strand kan man have hvalpen i en lang line, så den kan undersøge miljøet og få input derfra. Sørg for at den ikke kan forstyrre eller blive forstyrret af andre dyr og mennesker.
  • Leg mellem hvalp og mennesker: For at skabe en god relation og styrke indlæringen på din hund, skal du lege med din hund. Find noget blødt trække-legetøj eller sokker og hold det i hånden og når hvalpen tager det i munden, roser du og når den trækker og giver lidt modstand, slipper du legetøjet. Legen tages op igen når hvalpen tilbyder legetøjet igen. Legen kan foregå i max 2 minutter ad gangen, så skal hvalpen have pause (leg ikke trække-leg med hvalpen mens den skifter tænder, da det kan være smertefuldt for hvalpen og give problemer med f.eks. apportering senere hen).
  • Leg mellem hunde: Din hvalp har godt af at lege med ligesindede hunde i max 2 minutter om dagen. Hvalpe giver ikke op eller siger fra når det bliver for meget. Derfor er du ansvarlig for at stoppe legen og administrere hvalpens legetid med andre hunde. Søger hvalpen f.eks. ly mellem dine ben, er det hundens tegn på at den ikke vil mere, og du skal derfor stoppe legen.

Renlighed

De fleste hvalpe skulle gerne være trænet i at være renlige, så du bare skal arbejde videre med det. Hver gang hvalpen har spist, sovet eller leget skal den ud med det samme for at tisse. Hvis du er for langsom, vil den gøre det på gulvet og så er det ikke hvalpens skyld. Når den tisser udenfor kan du, for at lære den at gøre det på kommando, sige "tisse" og så rose den mens den gør det. Så finder den hurtigt ud af at det er det rigtige den har gang i.

Alene hjemme

Start med at træne dette fra dag to, også selvom du tænker at din hund aldrig skal være alene hjemme. Du skal f.eks. ud med skraldespanden, hunden skal måske passes en dag m.m.

Giv hvalpen noget at tygge på, gå ud af rummet, luk døren og tæl til ti - herefter går du ind igen. Når du kommer ind, hilser du roligt på hvalpen og går videre uden hvalpen. Langsomt øger du tiden og samtidig skal du begynde at forlade huset f.eks. for at gå ud med skraldespanden. Hvis hvalpen begynder at pibe eller kradse på døren, skal du finde noget andet den kan koncentrere sig om, mens du er væk.

Hvis hvalpen har lært at være i bur, kan dette også bruges, hvis den falder til ro i buret. Buret skal være mindst dobbelt så stort som hvalpen selv. Det skal også kun benyttes i kortere perioder ad gangen. Lav et ritual når du går og vær rolig når du kommer hjem, så hvalpen ikke stresser og kører sig selv op. Det er også vigtigt at hvalpen har været i ro i minimum 20 minutter før den skal være alene, da den ellers kan få svært ved at falde til ro, når den er alene. Man kan lave rolige søgeøvelser eller en lille luftetur, inden den skal være alene.

KONKURRENCER I DCH
Tilmelding/oversigt
Resultater
Konkurrenceprogrammer
Beregnerprogrammer
FriluftsrådetScandic HotelsChriscoEgonsliner.dkFaunaAppFjelsted Skov Hotel & KonferenceEcopawsPersPetshop
FriluftsrådetScandic HotelsChriscoEgonsliner.dkFaunaAppFjelsted Skov Hotel & KonferenceEcopawsPersPetshop