
Hvalpesiden
Hvalpesiden dækker over det første år af hvalpens liv. Uddannelsesudvalget, vores dygtige adfærdskonsulenter og erfarne instruktører går gennem hele processen med hvad det kræver at have hund, udvælgelse (af hvalpen), den første tid, træning, stimulering og meget mere.
Socialisering af din hvalp
Vigtigt: Hvalpen har forskellige frygtfaser, hvor den kan blive bange for velkendte ting. Samtidig kan den have svært ved at håndtere nye ting. Disse faser skal man tage alvorligt, og forsøge at hjælpe hvalpen igennem så godt som muligt ved at anerkende det. Pres derfor ikke hvalpen til at gøre noget den er utryg ved.
Opsæt klare regler for børn, når de skal omgås hvalpen, så de lærer at få et godt forhold til hvalpen. Hvalpe og børn skal aldrig være alene sammen, da ingen af dem kender konsekvenserne af deres handlinger, og kan derfor komme til at skade hinanden uden at ville det.
Præsenter hvalpen for forskellige typer mennesker, så den ikke bliver utryg, når den møder nye mennesker. Når folk skal hilse på din hvalp, skal de sætte sig på hug og lade hvalpen komme til dem. Sørg for at de aldrig klapper den på hovedet, da den kan blive utryg ved det. Hvalpen behøver ikke at hilse på alle mennesker og dyr man møder - det gør du jo heller ikke.
Tag aldrig din hvalp med i byen eller markeder i mere end få minutter ad gangen, da det kan være for mange input på en gang, som kan give den stress der varer resten af livet.
Lad hvalpen hilse på forskellige dyr under kontrollerede forhold. Sørg for at hvalpen ikke kan komme til skade eller skade andre dyr.
Sørg for at prøve mange af de ting I skal i fremtiden, det kan f.eks. være elevator, bus, tog, traktor mm. Væn den til alle former for køretøjer, så den ikke bliver bange for det eller jagter det senere i livet.
Besøg dyrlægen inden hvalpen skal vaccineres, så den får en god oplevelse, inden den eventuelt oplever ubehag ved at komme der. Det er vigtigt at hvalpen (og senere hunden) bliver tryg ved at komme hos dyrlægen, for det er jo en tilbagevendende begivenhed gennem hele livet.
Videoer til inspiration
Vores konsulentudvalg har lavet nogle videoer med inspiration til, hvad du kan lave med din hvalp derhjemme.

Sansestimulering

Video - Balancepude

Video - Berøring

Video - Naturen

Video - Snusemåtte

Video - Søg i bolde
Artikler & nyttige links
I DcH Bladet har vi haft artikler om hvalpeskolen, og her finder du også andre gode ressourcer.