Klubmodul henter siden
Er der ting du mangler i Klubmodul så skriv det herunder
Jan E. Nielsen

  05.02.2020
  09:26

Har du gode ideer, der kan gøre Klubmodul i DcH endnu bedre?

Så vil vi gerne have dine ideer – skriv her på siden.

Vi ser på alle ideer 

Skriv senest den 20. februar. (husk at logge på med din profil)

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen

Trine Balleby

  07.02.2020
  11:53
Ville gerne at tilmeldingen blev nemmere, så man ikke skal vælge hundens klasse hver gang og sådan at man kan melde 2 hunde til på en gang - ligesom i det gamle Dch tilmeld.
Som stævnearrangør ville jeg også gerne at folk selv kunne rette klasser mv efter de har tilmeldt sig og at de også selv kan melde fra inden sidste tilmeldingsfrist. Som det er nu er der et stort ekstra arbejde for stævneansvarlig.
Der har været ønsker om at ‘systemet’ kunne vente med at trække pengene til sidste tilmeldingsfrist
Trine Kornum Christiansen

  07.02.2020
  13:41
Der er mange!

Log in
Det burde ikke være nødvendigt at skulle logge ind på hver eneste klubs side. Det er ret trælst, når man skal melde sig til konkurrencer eller arrangementer. Fordelen er selvfølgelig, at man lærer at huske sit password, hvis ikke man lader browseren huske det for en. 

Konkurrence i hvad?  
På konkurrenceoversigten er det ikke muligt nemt at se hvilke "kategori" konkurrencen tilbyder. For DcH-programmet om det er C, B, A eller E - for rally om det er alle niveauer - for agility om det er for store eller små hunde. Man er nødt til at læse ned over konkurrencenavnene, hvor det står forskelligt for hver enkelt konkurrence. 

Det burde kunne laves, så det er nemt at søge på klasse/niveau/kategori ligesom man kan med disciplin oppe i toppen. Eller det i det mindste, så man kan sortere efter det, ligesom man kan med kreds og art. 

Mængdebegrænsninger i konkurrencer
Lige nu er det åbenbart ikke muligt at lave mængdebegrænsninger en enkelt klasse i en konkurrence, hvis der er flere klasser. Så skal man lave to konkurrencer. Det må også kunne lade sig gøre, da man jo tilmelder sig i en specifik klasse. 

Tilmelde sig konkurrencer i forkert klasse
Når man laver en profil og tilføjer en hund, så skal man angive hvilken klasse/niveau/kategori hunden tilhører. Jeg kan sagtens tilmelde mig en E-klasse, selvom jeg tydeligt har angivet, at jeg har en C-hund. Hvis ikke man bruger oplysningen om hundens klasse/niveau/kategori til at tjekke om den er berettiget til at deltage i en konkurrence, hvad bruger man den så til?

Administration - medlemsliste
Når man går ind og vælger Medlemmer/profiler, så får man de sidste 20 profiler. For mig giver det langt mere mening, at man får en komplet medlemsliste. For at få en komplet liste skal man vælge "søg" uden at skrive nogle søgeparametre og så får man endda kun de medlemmer, der er tilmeldt et hold/en gruppe. 

Administration - holdtider
Det vil være SÅ meget nemmere, hvis man kunne ændre holdtider og baner skriftligt ved f.eks. at skrive 9.00-10.30 i stedet for at skulle afmærke noget grafik og trykke på tiderne ude i kanten. Det er altså ikke spor intuitiv eller brugervenligt. 

Den grafiske repræsentation er fin - den er god at have. Men hvor ville det godt nok være nemmere, hvis man bare kunne skrive et tidspunkt i stedet for.

Administration - priser og betaling 
Prisstrukturen i Klubmodul er ikke velegnet til vores klub. Generelt har vi mange forskellige prisstrukturer i DcH og det er svært at lave et system, der tilgodeser alle klubber. Men at man ikke kan lave faste priser for f.eks. udvalgsmedlemmer eller i forhold til senere indmelding, men skal til at regne procenter ud - det burde kunne laves om.  

Administration - holdtildeling 
Når man har et u8-håndboldhold, så er det ret enkelt at finde ud af hvilket hold i håndboldklubben man skal tilmelde sig. Men når man har en to år gammel hund, som man ikke rigtig har trænet med - så er det altså lidt sværere. Derfor vil vi gerne snakke med hundeføreren inden hf bliver tilknyttet et hold og derfor ønsker vi ikke at man bare kan melde sig til et hold på hjemmesiden.

Men det er noget mere besværligt. Det kunne være rart, hvis man kunne sende hundeføreren et link til oprettelse af profil og tilmelding af hold samtidig, men hvor hundeføreren KUN kunne melde sig til det aftalte hold. 

Administration - dokumentation
Der er sikkert mange, der er glade for alle videoerne, men det kunne være rigtig rart at have meget af det på skrift også. Nogle lærer nemmest med video - andre lærer nemmere med skrift. Så det kunne være rart med skriftlig dokumentation. 

Administration - ændringer og work in progress
Det ville være rart, hvis der var en side, hvor Klubmodul skrev hvad de arbejdede på og hvad de ændrer. Der sker mange ændringer/tilpasninger hele tiden. En side med deres "to do-liste", hvor de ting de har planer om er røde, dem de arbejder på er gule (med en eta) og de færdige er grønne (bare for at give et muligt eksempel) vil være rart for os - og måske også for dem, fordi de så slipper for at blive kontaktet igen og igen med noget af det de faktisk er ved at lave. 

Det var bare lige et par af de ting jeg har tænkt over. 

Mvh Trine, TU - DcH Bjerringbro
Helle Nygaard Lærke

  07.02.2020
  14:44
At link til invitationer til konkurrencer kommer ud på oversigten over konkurrencer. Det er f.eks. ikke alle klubber, der skriver om det er for store eller lille/mellem på de enkelte dage (agility). Nu skal man starte med at tilmelde sig konkurrencen for at få adgang til invitationen.

Det skal være muligt at tilmelde flere hunde med samme hundefører på ét hold.

Mvh. Helle Lærke, DcH Viborg

Camilla Synnøve

  07.02.2020
  15:29
Det kunne være dejligt hvis man ikke skulle vælge alt på ens hun hver gang med skal melde til stævne. Personligt at jeg kun meldt til et stævne, da jeg simpelthen syntes det her er for bøvlet.
Benedikte Antonsen

  07.02.2020
  16:23
1)Jeg vil ønske man kan betale med MobilePay når man er tilmeldt noget -så går det stærkt

2) At klubmodulet husker sidste login. Jeg ser kun agility konkurrencerne og skal afkrydse i agility HVER gang - gid browseren kunne huske ????

3) Når jeg tilmelder agility konkurrencer er det ønskeligt jeg kunne afkrydse flere felter af gangen og ikke kun eet- Feks AG2, SP2, AGÅ osv.
I dag kan jeg kun afkrydse ef gangen

Håber det giver mening og tages seriøst op
Hilsen Benedikte
Vibeke Bodi

  07.02.2020
  17:39
Citat

Har du gode ideer, der kan gøre Klubmodul i DcH endnu bedre?

Så vil vi gerne have dine ideer – skriv her på siden.

Vi ser på alle ideer 

Skriv senest den 20. februar. (husk at logge på med din profil)

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen

Jeg har tilmeldt mig et dobbeltstævne i agility. Jeg skal løbe 8 løb, og det koster 330 kr. Når jeg ser på indbetalingen, er der trukket 338 kr. 1% af 330 kr er 3,30 kt og ikke 8 kr. Det må være den samlede indbetaling der betales gebyr for og ikke for hver enkelt klasse.
Anna Pettersson

  07.02.2020
  19:11
I’m sorry, men i det store hele er det nye system IMO en mindre katastrofe… Det er SÅ tydeligt at det slet, slet ikke er gearet til agility, hvor mange løber med flere hunde, og hvor vi også har rigtig mange stævner i løbet af en sæson.

I det gamle system var man oprettet i en bestemt klasse, på profilen. Når man meldte til et stævne var disse klasser (plus de åbne) automatisk forvalgt - men man kunne godt ændre dem til f.eks. senior eller junior. I det nye system er det fuldt muligt at melde sig til en klasse man slet ikke har ret til at løbe, man kan endda melde sig til et kredsstævne i en kreds man ikke er medlem af! Den slags fejl kunne slet ikke lade sig gøre i det gamle system.

Der går mange ekstra klik, når man nu skal vælge samtlige klasser, hvilket opleves som ekstremt brugerUvenligt. Det er enormt irriterende at skulle sidde og vente på at siden genindlæses efter hvert klik. Er det et todages stævne skal siden genindlæses 8 gange! Har man to hunde er det 16 gange - for ét stævne!!!

Nu har jeg endnu ikke prøvet at tilmelde to hunde til det samme stævne, men kan forstå på andre at der også er et problem dér, at man skal melde hundene til én ad gangen?

Systemet med at skulle ind på hver enkelt arrangerende klubs side - og logge ind der!! - for at kunne melde til, er endnu noget der kræver flere klik. Det er heller ikke altid at login-info bliver “hængende”, så man skal til at finde det frem og logge ind manuelt. Virkelig, virkelig brugeruvenligt, igen…

Det er meget irriterende at man i stævnekalenderen ikke kan se om det enkelte stævne er et todages stævne eller ej. Er der to forskellige datoer for lille/mellem og stor, kan man heller ikke se det i kalenderen, medmindre klubben specifikt har skrevet det. Det er til pænt stor irritation at man skal klikke sig helt ind i hvert stævne for at opdage om det er den ene eller den anden dag man kan melde til.

Jeg savner også at kunne se direkte i stævnekalenderen, om jeg er meldt til et stævne eller ej, som man kunne i det gamle system. Bare et flueben der viser at man er tilmeldt. Det er ikke ret brugervenligt at skulle blade frem og tilbage mellem kalenderen og “mine tilmeldinger” for at finde ud af hvad man allerede er tilmeldt og hvad man mangler.

(Derudover - når jeg kigger under “mine tilmeldinger”, og klikker for at se kvittering på det stævne jeg er tilmeldt, så viser kvitteringen ingenting..??)

Og nu vi er ved kvitteringer… Jeg savner virkelig, virkelig meget at kunne taste en dato ind for min indbetaling. Jeg vil gerne planlægge stævnesæsonen i begyndelsen af året, og plejer at melde til alle mine stævner på een gang. Men det kan ikke lade sig gøre nu, da jeg ikke har den slags penge at jeg kan betale alle mine stævner på een gang. Det betyder også at man med det nye system ikke kan trække en tilmelding tilbage (selvfølgelig før sidste tilmeldingsdato) hvilket man ellers altid har kunnet før. For egen del (gælder sikkert også for flere andre) betyder det at jeg tilmelder i sidste øjeblik, eller i hvert fald meget sent, hvilket jeg ikke kan se andet end at det må være belastende for de arrangerende klubber, hvis mange ender med at gøre.

En decideret fejl er jeg også kommet ud for: når man bestiller forplejning igennem systemet, hvor man skal vælge antal frokost/middag, så er det ikke altid at betalingen for forplejning kommer med i den endelige sum der skal betales.

Ét eller andet sted fornemmer jeg, at man har villet lave en hel masse “smarte ting”, men er endt med et system der er stort, tungt og meget lidt brugervenligt. Det gamle DcH-tilmeld var sublimt - ret simpelt men hurtigt, nemt og brugervenligt. Vil man have gode tips til det nye system bør man tage et kig på det gamle…

Det er ærgerligt at det nye system ikke fungerer optimalt for os der skal bruge det rigtig meget, og det er også ærgerligt at udviklerne derfor får meget kritik. Men som udøver finder jeg det fuldstændigt ubegribeligt at man helt skifter et virkelig velfungerende system ud - desuden til et der bestemt ikke er gearet til opgaven - frem for at tage fat i problemet med manglende betalinger, som åbenbart var grunden til skiftet..?

MVH Anna P
Support Martin Bundgård

  08.02.2020
  11:43
Instruktører skal have adgang til at uploade materiale i instruktør/træner arkivet. Det har de ikke i dag. De kan kun se det der er kommet op 
 
Support Martin Bundgård

  08.02.2020
  11:45
Vi vil gerne kunne ligge billeder op i et forum. Vi har foreksempel oprettet et forum med køb- salg- bytte af hunde udstyr. Her kunne billeder være godt 
Support Martin Bundgård

  08.02.2020
  13:13
Når max antal deltagere er nået ved tilmelding til en konkurrence vil vi gerne have mulighed for at oprette en venteliste. 
 
Support Martin Bundgård

  08.02.2020
  14:19
Når man opretter en hund og vælger blanding så skal man kunne vælge de racer blandingen består af 
Connie Kisselhegn

  09.02.2020
  07:13
Jeg er medlem, og træner, i én klub, og træner også på et hold i en anden klub. Det ville være dejligt hvis jeg kunne se alle mine hold på min side.

I konkurrencekalenderen ville det være godt hvis man enten kunne vælge kun at se konkurrencer i én kreds, alternativt at man kunne sortere på flere kriterier, kreds, klub, dato.
Klubmodul ApS Support

  13.02.2020
  15:17
Hej Connie
 
1. klubberne er jo seperate så vi kan ikke på den måse blande dem, men der kommer en mulighed til efteråret hvor du nemt kan skifte mellem to klubber i Appen 
 
2. Du kan allerede nu sortere på kreds.
 
Peter 
Klubmodul ApS Support

  13.02.2020
  15:24
Hej Anna
 
Vi er desværre kommet lidt bagud med at findpudse konkurrence tilmeldingsdelen, da det tog en del længere tid at levere data til beregnerprogrammet.. så vi måtte bare sende det vi have udviklet ud :-) 

I næste uge kommer de første opdateringer, 
 
Det er meget irriterende at man i stævnekalenderen ikke kan se om det enkelte stævne er et todages stævne eller ej.
Det kan du godt og har kunne længe f.eks
DcH Aalborgs indendørs AG-stævne / 2 dage
 
Husk mig funktionen kan jeg ikke forstå du siger ikke virker det burde den, den skal gerne gemme dit login når du tilmelder dig, du skal logge ind første gang men så skal den gerne huske det fremover så du ikke skal logge ind hvergang.
 
Som sagt den næste måned bliver brugt på alle de sidste finpudsninger, det er ligesom at sætte lister på huset du har bygget det først når de er på det er 100% lækkert.

Peter 
Anna Pettersson

  13.02.2020
  15:39
Hej Peter.
 
Nå, citatfunktionen virker heller ikke rigtigt, kan jeg mærke... ) 
 
 Jo, man kan godt se om der er et 2 dages stævne - hvis arrangøren skriver det. Det ville være nemmere at se, hvis det f.eks. kunne stå 1-2/2 under dato, frem for 1/2 og så kommentaren om at det altså er to dags stævne et helt andet sted.
 
Husk mig fungerer ikke altid - jeg har f.eks. måttet logge mig ind her igen,  og det sker jævnligt.
 
Når du skriver at I skal "finpudse" tilmeldingsdelen, så håber jeg virkelig at I er klare over hvor meget langsommere og mere besværligt det er for os at tilmelde nu, sammenlignet med hvordan det har været? Det er både antal klik OG tidsmæssigt det halter efter nu, meget! Plus at betalingsdelen mht. tilvalg som forplejning og camping jo slet ikke virker endnu - det kan vel ikke rigtig gå under "finpudsning"..? Der er også stadigvæk medlemmer der slet ikke kan logge ind på klubmodul, og som derfor ikke kan melde til stævner via klubmodul. Der er også stævner der ikke bliver oprettet endnu, fordi den før nævnte betalingsdel ikke fungerer helt endnu.
 
At systemet ikke fungerer kan snildt ses på hvor få tilmeldinger der er til agilitystævnerne lige nu. Jeg har aldrig set noget lignende. Men jeg håber da du har ret, at det kun er finpudsning der skal til, at vi ender med et system der er mindst lige så godt som det gamle, og i hvert fald ikke væsentligt langsommere og brugeruvenligt end det gamle, som er tilfældet lige nu. Skidt pyt med om det er "lækkert" - det skal bare fungere, være nemt, overskueligt, hurtigt og effektivt! (y)
 
MVH Anna P
Jan Trend Nissen

  13.02.2020
  19:48
Når man kommer ind på en DcH klubmodul hjemmeside, så er der en fin overskrift over menuen der fortæller hvilken klubs hjemmeside man er inde på. Som f.eks. på denne side: "LANDSFORENINGEN DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING" eller f.eks. "DcH Horsens". samt en lille tekst under logoet (Danmarks civile Hundeførerforening). Men lige så snart man begynder at scrolle ned af siden, enten med scroll-baren eller med hjulet på musen, så forsvinder disse to tekster.......
I og med at alle DcH klubmodul hjemmesider er lavet med det samme design, så bliver det til en anonym DcH hjemmeside lige så snart  overskriften forsvinder.
Det vil være rart at den bliver stående så man altid ved hvilken DcH hjemmeside man er inde på. Især for folk der kommer udefra og gerne vil være medlem, og måske kigger på 2 - 3 naboklubber kan det være svært at finde ud af hvem der tilbyder hvad når man ikke kan se hvilken klubs hjemmeside man aktuelt er inde på.
Det må i meget gerne lave om på så overskriften står der permanent.
 
Med venlig hilsen
Jan Trend
Webmaster DcH Horsens. 
Klubmodul ApS Support

  17.02.2020
  12:17
Jo, man kan godt se om der er et 2 dages stævne - hvis arrangøren skriver det
Nej det ikke rigtigt, det kommer på automatisk når i opretter konkurrencen og vælger 2 dage 
 
Annette Lunau

  17.02.2020
  16:37
Jeg synes, det er irriterende, at man på app''en ikke kan se, de konkurrencer man er tilmeldt.
På mine tilmeldinger via hjemmesiden på pc kan jeg se dem, men ikke på appen. 
Jan Bruun Rasmussen

  20.02.2020
  09:28
Jeg kunne godt tænke mig at der var mulighed for at oprette udvalg, på samme måde som bestyrelse/ instruktører.
Jan Trend Nissen

  23.02.2020
  10:40
Når jeg går ind på landsforeningens klubmodul-side så kan jeg ikke finde noget link til beregnerprogrammerne !!!
Please, sæt det på, det har vi jævnligt brug for !!!
 
Mvh.
Jan Trend
Beregner DcH Horsens 
Jan Trend Nissen

  23.02.2020
  10:41
Citat
Jeg kunne godt tænke mig at der var mulighed for at oprette udvalg, på samme måde som bestyrelse/ instruktører.
Rigtig god ide!

Nyheder

Sponsorer